Blegen lejes ud pr. 1. Februar 2019

Et af godsets smukkeste og bedst beliggende huse lejes ud – gerne som langtidslejemål.
Blegen ligger i Vintersbølle skov, midt i en stor lysning med udsigt nedover engareal omkranset af skov, ud til Storstrømmen. Er man til fred og ro og nærkontakt med naturen, er Blegen intet mindre end en perle. 
Huset er opført i 1933 i bedre byggeskik stil som funktionærbolig til skovløberen i Vintersbølle skov. I 2007 gennemgik huset en omfattende istandsættelse, udført med stor respekt for husets arkitektoniske kvaliteter, herunder fik huset nyt forrammekøkken, nye elektriske installationer, nyt centralvarmeanlæg nye rørføringer og blev hulmursisoleret. 
Husets veldisponerede 140m2 er fordelt på entre, stort køkkenalrum/spisestue, havestue, kontor, soveværelse med stor snedkerbygget skabsvæg, kammer, to værelser samt badeværelse. Hertil kommer opvarmet kælder. 
Huset opvarmes med olie og svensk porcelænsovn. Der er forsatsvinduer overalt. 
Til huset hører stort udhus med garage, redskabsrum og tidligere stald, som nemt kan ændres til sommergæsteværelse. 
For den haveinteresserede er der masser af muligheder for at boltre sig i den næsten ¾ ha store have. 
Det er tilladt at have et mindre husdyr. 

Pris pr måned 11.000 kr. 
Adressen: Vintersbølle Skovvej 100, Nyråd, 4760 Vordingborg

Kontakt os her.




Petersgaard Allé 3, 4772 Langebæk - Telefon: 55395007 - E-mail: asi@petersgaard.dk
Luk